Af Sofie Janning februar 2021

Lokalpolitik 

I dette indlæg vil jeg give jer et lille hjørne af mine helt subjektive vurderinger af hvad jeg tror på virker i lokalpolitik, altså hvordan kan vi få mest muligt socialdemokratisk politik gennemført.

Efter mere end 25 år i fagpolitik, både som ansat i fagbevægelsen og som tillidsrepræsentant ude i felten, samt 3 år som valgt lokalpolitiker og sidst med 2 ½ år som leder, har jeg med mine erfaringer fundet nogle bud på veje til hvad jeg tror virker på den lokalpolitiske scene.

Jeg har delt mit indlæg op i nogle hovedoverskriver som slet ikke er udtømmende.- Forhandling- Netværk og gode relationer.- Spørg og lyt – Kollektiv intelligens

Forhandling

Fortid: Da jeg var barn tog min familie og jeg nogle gange på Ringsted heste og kræmmermarked, der købslog man om prisen på hestene. Jeg vil give 5.000, er du vimmer mand, den hest er mindst 15.000 værd, frem og tilbage og endte måske sådan lige midt imellem. Nogle gange fik man en god handel og andre gange fik man en halt øg med hjem. Der var som oftes en vinder og en taber. Den gamle forhandlings stil.

Nutid/fremtid: Mine piger herhjemme sloges forleden om vores sidste appelsin, jeg vil have den, nej det vil jeg og du fik den sidst osv., jeg er sikker på, at I sagtens kan se optrinnet for jer. Det nemme valg ville have været at dele appelsinen på midten og give dem en halvdel hver eller at ingen af dem fik den. Jeg valgt at spørge pigerne hvad de skulle bruge den til. Den mindste ville have appelsinsaft til en smootie og den store skulle bruge skralden til en kage!!! Tror I kan se pointen – det kan rigtig tit overføres til vores forhandlinger og løsning af sager. Finde nye veje til løsninger, hvor der er vinder/vinder. 

Denne øvelse kræver dog ret meget tillid til hinanden og reel vilje til at ville finde fælles løsninger. Jeg siger ikke at vi fra A altid er perfekt på dette punkt, men det er med den indgangsvinkel vi går til sagerne. 

Netværk og gode relationer

En videnskabelig undersøgelse lavet på et stor antal arbejdspladser, viste noget meget interessant. 

Vi går til dem, som vi kender godt og plejer at lave noget med. Manglende tillid og jantelov, at du ikke kender kollegaen så godt – eller rent faktisk ikke bryder dig om vedkommende er nogle af de hyppigste årsager til, at vi altid henter viden hos de samme personer. Faktisk går vi heller til en kollega vi har tillid til, selvom vi er beviste om at han/hun ikke er den med mest viden på området, frem for at gå til eksperten på området, hvis vi ikke bryder os om ham/hende. Prøv at reflektere over det fra din hverdag….da jeg første gang hørte om det, var det noget jeg godt kunne genkende.

I lokalpolitik, såvel som på arbejdspladserne danner vi relationer med mennesker som vi godt kan lide som mennesker. Vi behøver ikke at være politisk enige, for at finde fælles løsninger. Detkræver respekt for hinanden og forståelse for, hvordan vi kan hjælpe hvor det er vigtigt. I Slagelse kommune er det præcis derfor vi har borgmesterposten med en konstitution fra Ø-LA. Derfor er jeg personligt også ked af at SF nu har mistet Helle Blak som vi har et fortrinligt samarbejde med – også når vi er uenige. For det er det man kan, når man er politiske samspillene.  Samarbejdet fortsætter heldigvis denne byrådsperiode ud. 
Hvordan samarbejdet med den tilbageværende SF’er bliver både nu og i fremtiden, kan jeg ikke spå om, men den gode relation er der ikke lige pt. 

Spørg og lyt

Jeg har læst en bog der hedder: ”Den ædle kunst at spørge ydmygt i stedet for at belære”. Den burde alle politikere læse og jeg håber at næste gang jeg får ”Overlærerinde stemme” på, så er der nogle, der minder mig om denne bog.

Faktisk er det interessant, hvad man kan få at vide, når man stiller spørgsmål som man ikke i forvejen kender svarer på, altså nysgerrighed og interesse for den anden. I øvrigt er det utrolig relations opbyggende, men det skal være ægte og ikke påtaget.

Det gik op for mig, at måske var det derfor at ”ønskesofaen/brønden” fra sidste valgkamp, blev taget så godt imod. Var det fordi vi spurgte om netop deres ønske, til at ændre en ting i kommunen? Det var ikke var vores politiske bud på hvordan verden skulle se ud. 

Med et glimt i øjet, så er denne bog nok den mest belærende bog om ikke at være belærende, jeg har læst til dato, men det er spændende læsning. 

Kollektiv intelligens 

Kollektiv intelligent er et begreb der kombinere adfærd, præferencer og ideer fra en gruppe mennesker til at skabe nye indsigter. 

Altså godt gammeldags samarbejde, hvor vi ikke konkurrerer om hvem der har ret og ikke ret, men bruger hinandens erfaringer, oplevelser og viden til at skabe et endnu bedre resultat. 1+1 kan faktisk nogle gange give 3.  

Slutning

Kombinationen af måde vi tilgår forhandlinger på, den beviste ”dyrkelse” af gode relationer og netværk samt nysgerrighed og det at finde ind til sagens kerne. Hvad er det reelt der er vigtigt i en sag. Det er mit bud på en lille flig af, hvad der hvad der skal til i lokalpolitik. 

Arbejdet med de politiske sager frem mod at vi ser dem i udvalg eller i byrådssalen kan være lang og kræver en del fodarbejde, men det tror jeg at jeg gemmer til et senere indlæg. 

Det kunne være interessant hvis måde nye, garvede, unge, lidt ældre, kvinder og mænd her fra Socialdemokratiet i Slagelse kommune, kom med hver vores bud på ”Politik bag scenen” 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *